Modulo er en ung konsulentvirksomhed der blev stiftet i 2017. Vi er et lille hold på 6 mennesker der alle brænder for en god service og oplevelse for alle vores kunder. Vi har fokus på holdspil og på at udnytte hinandens styrker, men arbejder i øvrigt meget selvstændigt – og her forventer vi at du kan tage ansvar for dine opgaver og køre dem helt i mål.
Vi stiller høje krav til os selv, for vi ønsker at skabe bedst mulig værdi for vores kunder i alt hvad vi laver. Uanset om det handler om rådgivning, løsninger eller services, går vi til opgaven med de samme høje standarder for kvalitet og åbenhed i hele leverancen.
Vi arbejder altid med de produkter og teknologier, der passer bedst til den konkrete opgave. Modulo har partnerskaber med bl.a. Fortinet, Juniper, Cisco og HPE, som er blandt de produkter vi arbejder mest med i dagligdagen.