Så du vil gerne være med på holdet?

Hos Modulo går vi højt op i at teamet har den helt rigtige blanding af kompetencer, erfaring og personlighed. Vi har et tæt samarbejde på tværs af virksomheden og kan på den måde sikre den bedste kvalitet i alt vi leverer.

Det stiller høje krav til nye medarbejdere, som til gengæld bliver en del af et engageret, inspirerende og professionelt team.

Ledige stillinger

Vi har lige nu følgende ledige stillinger:


Engageret og alsidig netværkskonsulent

Modulo er en ung konsulentvirksomhed der blev stiftet i 2017. Vi er et lille hold på 6 mennesker der alle brænder for en god service og oplevelse for alle vores kunder. Vi har fokus på holdspil og på at udnytte hinandens styrker, men arbejder i øvrigt meget selvstændigt – og her forventer vi at du kan tage ansvar for dine opgaver og køre dem helt i mål.

Vi stiller høje krav til os selv, for vi ønsker at skabe bedst mulig værdi for vores kunder i alt hvad vi laver. Uanset om det handler om rådgivning, løsninger eller services, går vi til opgaven med de samme høje standarder for kvalitet og åbenhed i hele leverancen.

Vi tilbyder…
· En spændende stilling med store personlige og faglige udviklingsmuligheder, samt et af hold af inspirerende og dybt engagerede kollegaer.
· Et selvstændigt arbejde, som du selv har mulighed for at sætte dit præg på, da du er aktiv medskaber af en stor del af dine arbejdsopgaver.
· En alsidig arbejdsdag, der kræver både fordybelse og udadvendthed.
· En lønpakke der matcher dine kompetencer herunder sundhedsforsikring til dig og din familie.
· Rigtig gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi forventer…
· At du er kreativ og idérig, men samtidig ansvarlig og handlekraftig, så du er med til at sikre, at opgaver og gode intentioner når i mål.
· At du velvilligt tager ejerskab over vores opgaver, og gerne byder ind med en hjælpende hånd og løfter din del af de daglige driftsopgaver.
· At du er nysgerrig inden for den udvikling der sker i faget, og selv er med til at skabe gode og potentielle projekter som vi kan køre i mål – både hos kunderne, men også hos os selv.

Teknologier
Vi arbejder altid med de produkter og teknologier, der passer bedst til den konkrete opgave. Modulo har partnerskaber med bl.a. Fortinet, Juniper, Cisco og HPE, som er blandt de produkter vi arbejder mest med i dagligdagen.

Arbejdstid og sted
Vi arbejderne i hverdagene i tidsrummet kl. 08.00-16.00, virksomheden er beliggende i Nuuk.

Har du faglige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores CTO Thomas Steenholdt, thms@modulo.gl (+299) 482524. Øvrige spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores General Manager Katrine Helena Petersen khja@modulo.gl (+299) 551427.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil afholdes løbende.

Hvis det lyder spændende, så send din ansøgning med CV til info@modulo.gl eller ring på (+299) 38 22 11.


Uopfordret ansøgning

Vi vil altid gerne i kontakt med dygtige kandidater, så hvis Modulo lyder som det perfekte sted for dig, så send din uopfordrede ansøgning til info@modulo.gl.